I stadig flere lande praktiseres direkte såning med succes. En udfordring for direkte såning er sammenpakket jord på grund af overkørsler med maskiner. Hvis kørsel i dyrkningszonen undgås ved brug af faste kørespor, kan der opnås produktive dyrkningssystemer, hvor en forbedret indtjening for landmanden går hånd i hånd med en betydelig reduceret miljøpåvirkning.
Over 100 millioner ha rundt omkring på jorden dyrkes efter principper for ”Conservation Agriculture”. Principperne omfatter udover direkte såning også mest mulig brug af efterafgrøder.
Sparede omkostninger og et forbedret udbyttepotentiale kan forbedre landmandens indtjening. Miljømæssigt er der gevinster at hente gennem et reduceret tab af næringsstoffer og ikke mindst et reduceret udslip af drivhusgasser. I USA kan landmænd eksempelvis i dag sælge CO2 kvoter, når de undlader jordbearbejdning.
![]() |
![]() |
Faste kørespor kan bruges til mange dyrkningsformer. Udbredt brug og anvendelse ses primært i Australien. Men stadig flere europæiske landmænd er i gang med omlægning. Når der ikke køres i dyrkningszonen er store besparelser muligt, ikke mindst ved en reduceret eller eventuelt slet ingen jordbearbejdning.
Forsøg fra mange lande viser udbyttefremgange på typisk mellem 5 og 15 % ved overgang til faste kørespor.
Conservation Agriculture og Faste kørespor kan hver især forbedre jordens frugtbarhed. Kombineret bliver effekterne endnu større. På seminaret vil eksperter og landmænd informere om erfaringer med de to dyrkningsprincipper under europæiske forhold.
Seminaret er tænkt som en inspirationsdag, om hvordan planteavl kan udvikle sig i en både mere produktiv og mindre miljøbelastende retning. Planteavl tilpasset faste kørespor og ”Conservation Agriculture” vil stille andre krav til maskinerne end de krav, der stilles i systemer med intensiv jordbearbejdning.
Seminaret, der foregår på engelsk, henvender sig både til praktiske landmænd og til fabrikanter af maskiner.
Program for the International Symposium
![]() |
![]() |



