En produktion - flere fordele

Arrangement

Temadag den 21. oktober om samproduktion af foder og bioenergi.

Kan en kamp have flere vindere?

I tilfældet ”kampen om biomasse” er svaret JA. Der er flere muligheder for synergi mellem produktion af foder og bioenergi. Få den nyeste viden om teknologiske og biologiske muligheder på temadagen om samproduktion af foder og bioenergi. Vi åbner op for tilmelding efter ferien, men reservér dagen allerede nu.

Landbruget som energileverandør

Danmark har besluttet at 20 % af det danske energiforbrug i 2011 skal komme fra vedvarende energi. Der må derfor forventes en stigende efterspørgsel efter plantebiomasse til energiformål. Samtidig vil der fortsat være et behov for energi og protein til husdyrproduktionen. Det er en stor udfordring at imødekomme efterspørgslen fra begge markeder og der er flere løsningsalternativer.

Dit udbytte

Indlægsholderne vil give dig forskellige perspektiver på tværs af hele værdikæden fra mark til husdyr og videre til plantenæringsstoffer.

Du får både forskningsresultater og resultater fra praksis. Og sidst, men absolut ikke mindst, får du en unik mulighed for at netværke med førende kræfter på området.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Tilmelding lukket for dette arrangement