AgroTech slår igen "dørene" op til vores flotte biomark i Skejby. I år er der også mulighed for at besøge Pilemarken. Grib chancen, se og hør om de forskellige planter og deres anvendelsesmuligheder.
Udover Biomarken i sit fulde flor kan du opleve en række spændende ting. Vi har et mini-biogasanlæg kørende, alger til energi, planter til energi og bioplast, spændende medicinplanter, hør og hamp til biler og isolering, spændende afgrøder og forsøg indenfor bæredygtig bioenergi, medicin- og fiberplanter.
Planter er mere end mad
Planter kan bruges til meget andet end fødevarer. Det er et område, vi beskæftiger os med og vi vil gerne dele ud af vores viden.
Du kan høre om:
- Hvor meget biogas får man ud af majs og jordskokker?
- Kan der laves bioplast af majs og korn?
- Kan hamp bruges til at isolere vores huse, lave biler af og til at dyrke salat i?
- Hvad kan cikorie og solhat og de mange andre spændende medicinplanter bidrage til på sundhedsområdet?
Kom og vær med!
Fakta
Hvem kan deltage?
Almindelige borgere, forbrugere, landmænd, folk fra agroindustrien, konsulenter, kort sagt alle interesserede er meget velkomne
Tid og sted
Den 20. august 2009, kl. 14 – 16.00; AgroTech, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N.
Det er gratis at deltage og der kræves ingen tilmelding.
