Konference om forskning og innovation

Konference

Flytter forskning og innovation med produktionen til de nye vækstlande? Hvordan vender vi udviklingen?

Få et bud på svarene på debatkonferencen ”Made in Denmark”. Konferencen afholdes den 11. november 2010 og der inviteres til debat mellem erhvervsledere, forskere og politikere. I debatpanelet er virksomheden Senmatic repræsenteret.

AgroTech har et tæt forsknings- og udviklingssamarbejde med netop Senmatic. Samarbejdet foregår blandt andet i de to projekter ”Væksthus 2010” og ”Intelligent energihåndtering i væksthuse”. Projekterne ledes af AgroTech og udføres i samarbejde med gartnerierhvervet, universiteter, GTS-institutter og teknologivirksomheder.

Udvikling af nye teknologier

Projekterne har til formål at udvikle og afprøve nye og eksisterende teknologier, der hurtigt kan implementeres i praksis. Projekterne undersøger blandt andet undergrundslagring af overskudsenergi, dynamisk klimastyring, lysdioder til plantevækst og en række andre teknologier, der kan bidrage til en mere energieffektiv drift. Målsætningen er, at væksthuse i fremtiden selv skal være energiproducerende.

Program og tilmelding

Ved spørgsmål vedrørende tilmelding kontakt: Maibrit Kanding på maka@fi.dk eller på 3544 6254.