Workshop om pileflis fra mark til fjernvarmværk

Arrangement

AgroTech og AgriNord inviterer til innovationsworkshop om optimering af pileflis fra mark til fjernvarmeværk. Kom og bliv inspireret til at bryde vanetænkningen og finde nye løsninger.

Målet med dagen er at finde løsninger, der kan optimere pileflis fra mark til fjernvarmeværk.

Vi kommer omkring disse spørgsmål:

  • Hvordan får vi mere pileflis i værkerne?
  • Hvordan får vi det mest optimale udbytte af pilehøsten?
  • Hvordan får vi lagret pileflisen bedst muligt?
  • Hvordan opnår vi forsyningssikkerhed med pileflis?
  • Hvordan afregnes der ved handel med pileflis?
  • Hvilke udfordringer og barrierer opleves for pileavleren?
  • Hvilke udfordringer og barrierer opleves for værket?

Målgruppe og indhold

Workshoppen henvender sig til fjernvarmeværker, planteavlere, planteavlskonsulenter, kedelleverandører og energirådgivere. AgroTechs eksperter deltager på dagen og styrer processen. Dagen starter med en kort introduktion til virkeligheden fra fjernvarmeværkerne og fra landmændene. Derefter bruger vi lidt tid på at tænke nyt og anderledes.

Vi vælger seks til otte idéer ud, som undergår en kritisk vurdering. Derefter laver vi en handlingsplan i fem punkter til de tre til fire bedste idéer. Idékataloget kan derefter findes på www.agrotech.dk.

Udbytte

Efterfølgende bliver hele dagen samlet op i et idékatalog, hvor også handlingsplanerne indgår. Der vil være konkrete tiltag, som du kan tage fat på med det samme, og der vil være tiltag, som tager lidt længere tid.

Tilmelding lukket for dette arrangement