Forsøg, test og verifikation

Det er en kendt sag, at man må være godt forberedt, hvis man vil på markedet med nye produkter eller teknologier. Kunderne kræver velafprøvede tilbud, og ofte stiller myndighederne krav om, at man kan dokumentere produktets eller teknologiens effekt inden lancering og markedsføring. Det er derfor afgørende, at man i udviklingsforløbet har mulighed for forsøg, test og verifikation.

AgroTech tilbyder en bred vifte af praksisnære forsøg og tests. Vi har egen forsøgsmark, forsøgsgård og egne laboratorier, og vi laver praktiske screeninger direkte hos vores kunder.