Gartnerierhvervet er i fokus hos vores Center for Planteinnovation, hvor vi har to overordnede kompetenceområder: Intensiv planteproduktion og væksthusteknologi. Vi arbejder med væksthusproduktion, væksthusteknologi, beslutningsstøtte, grønne livsmiljøer, vegetabilske fødevarer, nye produktionsmuligheder i væksthuserhvervet samt forædling og innovation af nye produkter.
Forretningsudvikling gennem viden og innovation
Alt, hvad vi foretager os, har nøje fokus på forretningsudvikling og styrkelse af vores kunders konkurrenceevne. AgroTech er gartneriernes mulighed for få gennemført forskning og udvikling på højt fagligt niveau - på en ukompliceret måde. Er der behov for yderligere forskning på universiteterne, kan vi også hjælpe. Senest har vi indledt et tæt samarbejde med KU-LIFE’s Copenhagen Plant Science Center med mere end 100 internationalt anerkendte planteforskere. Læs mere om samarbejdet i denne pressemeddelelse.
Udviklingsprojekter i direkte samarbejde med virksomheder
Vi har gennemført udviklingsprojekter i samarbejde med mange gartnerier og leverandører til gartnerier. Referencelisten tæller samarbejde med mere end 60 virksomheder og opgaverne spænder vidt lige fra udvikling af IT-systemer til klimastyring i gartnerier, teknologiudvikling til lagring af overskudsvarme i undergrunden til udvikling af nye nordiske råvarer baseret på planter. Aktiviteterne har enten været finansieret af virksomhederne direkte af forskellige projekter eller af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI).
Energibesparelser til gavn for væksthuserhvervet
Udover udviklingsprojekter tilbyder vi forskellige enkeltydelser. Vi tilbyder fx plante- og klimacheck, samt rådgivning om klimastyring. Indtil nu har vi gennemført forskningsbaserede energiundersøgelser hos en række gartnerier, hvilket har resulteret i en årlig besparelse på mere end 10 mio.kr.
Læs mere om vores projekter og ydelser her på hjemmesiden, eller kontakt projektleder Signe Værbak og hør, hvordan vi kan skabe vækst i din forretning.
