Husdyr


Dansk husdyrproduktion er under stærk forandring. Udfordringerne er både mangeartede og konstante: Produktiviteten skal fortsat øges, og ny teknologi skal indpasses i staldene. Samtidig skal der tages højde for miljø- og klimabelastninger, dyrevelfærd, fødevarekvalitet og arbejdsmiljø. Ny viden fra dansk og international forskning må derfor i spil. AgroTech løser en række projekter under husdyrområdet, og vi tilbyder rådgivning og projekthjælp til branchens aktører.

Automatisk registrerede data til styring og overvågning af husdyrproduktionen

Videnskabsministeriet har givet AgroTech bevilling til at yde en aktiv indsats på området. Vi samarbejder med virksomheder, som udvikler systemer og løsninger til opsamling af data vedrørende produktion, dyrevelfærd og -trivsel.

Foder og foderkvalitet

Sammen med Dansk Kvæg løser vi udviklingsprojekter for den fælles nordiske fodervurdering, NorFor (link). Vores arbejde vedrører fodermidlers klimabelastning, og vi arbejder specialiseret med fodermidler produceret på biomasse til energiformål.
Se: Indeks over fodringsmanagement (pdf).

Sundhed og velfærd hos kalve og ungdyr

AgroTech løser en række udviklingsprojekter med relation til kalve og ungdyr. Vi arbejder blandt andet med løsninger til håndtering af råmælk, salmonellasanering, vaccinationsprogram for slagtekalve og projekter med fokus på tilvækst hos kvier.
Læs mere om arbejdet med salmonella-sanering.

Ammekvæg og naturpleje

Sammen med Århus Universitet, Kvægbrugets Forsøgscenter og Dansk Kvæg gennemfører vi aktiviteter vedrørende kødproduktion i forbindelse med naturarealer. Målet er, at der fremover skal igangsættes lignede projekter i samarbejde med producenter og aftagere af naturkød.
Læs mere om arbejdet med ammekvæg og naturpleje på Kvægbrugets Forsøgscenters hjemmeside.

Staldteknologi

Nutidens store husdyrbrug har stigende behov for systemer til overvågning, dokumentation og styring. Anvendelse og implementering af ny teknologi på kvægbedrifter er ét af vores kerneområder. Vi tilbyder viden, ydelser og samarbejde om foderstrategier samt anvendelse af teknologi til overvågning af dyr i løsdriftssystemer, og vi rådgiver om anvendelse af data fra procesudstyr til styringsformål. Vi hjælper desuden med at definere og udnytte biomarkører til overvågning.

Heste

Vi beskæftiger os med alle væsentlige aspekter af hestehold og arbejder tæt sammen med Landscentret, heste. Et af de områder, vi har kastet os over er udvikling af intelligente højteknologiske løsninger, der kan være til gavn for både heste og ejere.

Kontaktpersoner: