Landbruget står over for en række miljømæssige udfordringer. Der er stigende opmærksomhed på emission af ammoniak, lugt, drivhusgasser og overskud af næringsstoffer. Kontinuerlig udvikling og indførelse af miljøteknologier spiller en vigtig rolle, når der skal findes bæredygtige løsninger. AgroTech har ekspertviden om teknologier til afhjælpning af miljøproblemer i husdyrproduktionen.
Luftrensning
Kravene til reduktion af lugt- og ammoniak-emission bliver stadigt skrappere. AgroTech er involveret i flere projekter, hvor vi leverer teknologi, viden og rådgivning om biologisk luftrensning. Derudover tilbyder vi udvikling, test og dokumentation af teknologier, der kan reducere emissioner fra stalde, gødningslagre, behandlings- anlæg til husdyrgødning og biomasse samt fra udbringning af husdyrgødning på marker – herunder særligt ammoniak, lugt og drivhusgasser.
Gylleseparering
Gylleseparering er en interessant miljøteknologisk løsning for landbruget, da det medfører optimeret fordeling af husdyrgødningen på markerne. Samtidig frigiver løsningen biomasse til produktion af biogas eller forbrænding. AgroTech tilbyder rådgivning i forbindelse med udvikling af miljøteknologier – herunder hjælp til kravspecifikation, prototypetest, markedsvurdering mv. Vi udfører en række test og verifikationer af gylleseparatorer, separeringsteknologier mv. Vi tester også gødningsadditiver – både i laboratorium, stalde, gødningslagre og ved udbringning.
