Om få år kan forbrugerne få tal på, at koen har haft et godt liv i stalden. De første systemer til at lave elektronisk overvågning af kvæg er under udvikling. Og snart kan forbrugeren tjekke om kødet eller mælken kommer fra dyr som trives godt.
Elektronisk overvågning af kvæg er under udvikling.
Kommer mælken og kødet fra dyr, som har eller har haft et godt liv?
Et centralt og selvfølgeligt spørgsmål som den moderne husdyrproducent lever op til via det ansvar, han har over for sine produktionsdyr.
Moderne husdyrproduktion sker på store virksomheder. Og på samme måde som CSR er på dagsordenen i mange virksomheder, er det også en selvfølge for en moderne husdyrbruger, at han føler ansvar for, at dyrene har et godt liv. Han har derfor både brug for produktionsudstyr og systemer, der kan sikre og dokumentere dyrenes velfærd.
Hvordan dokumenterer man dyrevelfærd?
Det er rigtigt svært, vil mange fagfolk sige. Og dyrevelfærd er da også et meget komplekst emne, hvor der indgår mange faktorer knyttet til produktionssystem, pasningskvalitet og til dyrs normale adfærd.
Der er samtidig mange etiske diskussioner af, hvad det er rimeligt at kræve for at dyr har et godt liv. En forbruger vil af og til tænke, at dyr nok har samme behov som vi mennesker. Men dyr er ikke mennesker, og et vigtigt tema er i debatten om dyrs velfærd er derfor at forstå dyrs egne basale behov og deres normaladfærd.
De svære spørgsmål om, hvad god dyrevelfærd er, har danske forskere derfor arbejdet en del med de senere år. Og blandt andet på kvægområdet findes der i dag gode forskningsresultater, blandt andet fra adfærdsforskere på Århus Universitet, som byder på, hvad der er et godt liv for en ko.
Det gode liv for en ko
”Det gode liv” for en ko som går i en moderne kostald er, at hun får tid til at:
- ligge i sin seng og hvile
- æde en masse foder
- gå til malkning
- drikke vand
- være social sammen med de andre køer.
Som os andre har en ko kun 24 timer i døgnet, og forskerne har derfor også regnet på, hvordan et godt døgn kunne se ud for en ko med høj dyrevelfærd. Deres tal siger, at hun helst skal ligge 10-12 timer i sin seng, hun skal gerne æde foder i 4-5 timer, bruge 2 timer til at være til malkning, ½ time til at drikke vand og så ellers bruge de sidste 5-6 timer til at drysse lidt rundt, til at stå forskellige steder i stalden og til at være social sammen med de andre køer.
Nu kan en landmand med fx 200 malkekøer ikke gå rundt og tage tid på, hvad den enkelte ko foretager sig. I det hele taget er det sådan, at man ikke som i de gode gamle dage kan gå rundt og holde øje med det enkelte dyr i de store husdyrbesætninger.
Overvågningssystemer er løsningen
Derfor har landmanden brug for automatik, sensorer og systemer, som kan hjælpe med at overvåge de mange dyr. Samtidig kan systemernes data bruges til at dokumentere velfærd hos husdyrene.
På kvægområdet er man i fuld gang med den elektroniske overvågning. Der findes fx en ”GPS-lignende” teknologi, som præcist fortæller, hvor den enkelte ko har været i stalden. Andre sensorer fortæller, om koen har ligget eller stået op og systemet tæller sammen, hvor mange timer koen har brugt på forskellige aktiviteter. Endelig registrerer aktivitetsmålere, hvor hurtigt koen har gået og de fortæller landmanden, hvis koen går for langsomt og viser tegn på problemer med bentøjet.
De nye systemer genererer store mængder data, som statistikere tager sig af. Overvågningen skal især bruges til at dokumentere trivsel og til at identificere dyr, der ikke har et godt liv, og som trænger til særlig opmærksomhed fra personalet i stalden. Dataene bruges derfor til at give alarmer til landmanden, når noget er galt. Ja, helst meget tidligt og før noget går galt!
Men bare vent, vi har kun set begyndelsen! Om få år er elektronisk overvågning og brug af data til at dokumentere dyrevelfærd en selvfølge i mange store husdyrbesætninger.
