Mens eksportmarkederne kræver nøjagtig sporbarhed, svindles der som aldrig før med oplysninger om oprindelse og producent. Det truer også det danske fødevarebrand. Er der håb forude?
I en Wal-Mart i Arkansas i USA lå der den 11. september i år en dansk ost. Jeg véd det, for jeg så det selv: Der stod ”Danish Cheese” på den og der var et Dannebrog på plastik-emballagen.
Besøget i denne Wal-Mart var ikke en indkøbstur, men mere et virksomhedsbesøg. Jeg kom lige fra et møde med professor Bill Hardgrave, Arkansas State University, som bl.a. bestyrer universitetets verdensberømte RFID-laboratorium (RFID er de små radio-tags, som hurtigst kan beskrives som stregkoder på steorider). Han har bl.a. være involveret i en hel del af Wal-Marts logistik-udvikling, som på få år har gjort supermarkedskæden til USA's (og verdens) førende.
Og så var det jo naturligt at se det selv: Stregkoder, logistik, RFID-tags og anden effektivitet i det amerikanske super-supermarked.
Besøget hos Bill Hardgrave var kulminationen af en 2-ugers studietur rundt i store dele af USA for at se på fødevare-sikkerhed, fødevare-sporbarhed, logistik og RFID-teknologi m.m. Der har været et par gedigne skandaler derovre, som har fået et umådeligt antal amerikanere til ufrivilligt at opholde sig på toilettet og som har fået et mindre antal – men stadig uhyggeligt mange – fødevareproducenter til at dreje nøglen om. Så fødevare-sikkerhed og – sporbarhed er i høj grad på dagsordenen i USA, ligesom det er det herhjemme og i resten af EU. På det seneste har også Kineserne oplevet en forfærdelig national fødevareskandale.
Budskabet fra USA er ikke til at tage fejl af: Der skal styr på tingene. Det skal være muligt at spore tomaten, salaten eller bøffen helt tilbage til kilden og gennem samtlige led. I praksis vil man faktisk så langt, at man kan fastslå, at når Mr. Smith (og en del andre) uheldigvis fik dårlig mave, skyldes det, at Mr. Salatplukker Jones beklageligvis glemte at vaske hænder efter et toiletbesøg.
Nøglen er sporbarhed og kvalitetskontrol: Kan vi som forbrugere være sikre på, at varerne er, hvad de giver sig ud for at være, og kan vi være sikre på, at kvaliteten er i orden?
Og kan vi som producenter være sikre på, at vores produkter fremstår med en garanteret oprindelse – fra vores land, fra vores fabrik, fra vores landbrug?
Forbrugerne og producenterne har en helt sammenfaldende interesse: Det er i begge parters interesse, at fødevarerne er, hvad de giver sig ud for. Forbrugerne fordi det beskytter mod dårlige fødevarer og producenterne fordi det beskytter deres brand.
Tilbage til osten i Wal-Mart: Nu er jeg ikke oste-ekspert, men jeg kan godt lide ost, og har et godt kendskab til danske oste. Og jeg har aldrig set noget lignende. Jeg vil godt vædde på, at dén ost aldrig har været i Danmark.
Svindel med oplysninger om oprindelse og producent er allerede et stort problem i den globale fødevarehandel, ligesom det er det i så mange andre brancher. Det danske fødevare-brand trues af letkøbte svindlere.
Samtidig står vi over for en række eksportmarkeder, hvor kravet om sporbarhed helt tilbage til kilden og styr på fødevaresikkerheden vokser i styrke.
Vi bør for alvor begynde at arbejde med de systemer og metoder, der skal sikre adgangsbilletten til det globale fødevaremarked – også i fremtiden?
Hvem vil tage initiativ til, at hvert eneste danske landbrug, frilandsgartneri, væksthus, dambrug, fødevare-producent m.m. forsynes med et GLN (Global Localisation Number) og dermed bliver meldt ind i det verdensomspændende logistik- og transportsystem.
