Fremtidens øl

Nyhed

Glade århusianere var i sidste uge med til at påvirke fremtidens øl, da der var prøvesmagning i festugen.

Ølsmagning i Århus Festuge

Der blev smagt på seks spændende mikrobryg, der nøje blev vurderet at de næsten 200 deltagere. De vurderinger, som vi har fået, vil nu blandt andet blive brugt til at give et bud på, hvad den brede befolkning mener, der skal til, for at en øl er spændende og velsmagende.

Her ud fra kan vi i fremtiden designe mikrobryg, der er mere i tråd med forbrugernes ønsker. Der blev i alt langet mere en 1.000 engangskrus over bardisken i idébutikken i Frederiksgade.

Smagsprøvningen var arrangeret af Dansk Mikrobryg som er et innovationskonsortium, hvor AgroTech deltager.

Vi fik i alt næste 200 respondenter til at vurdere og svare på spørgsmål om deres ølpræferencer. Det var glædeligt at se, at både unge og ældre århusianere var repræsenteret i spørgeundersøgelsen.

Gratis smagsprøver trak rigtig mange mennesker til butikken, men der var desværre ikke plads til mere end ni smagere af gangen.

Ud over ølsmagning var der også andre innovative fødevarer i idébutikken, som var arrangeret af Innovation Lab. Blandt andet var det muligt at smage fem retters ismenu med lakseis, hvidvinsis, oksekødsis, agurkis og smørkageis. Desuden var der en Heineken ølrobot, det kunne skænke fadøl, en fjernstyret chokoladefabrik, verdens dyreste kaffe, der havde været gennem tarmsystemet på en kat, et spiselige menukort og en spagettilampe.

Agrotech på LinkedIn
Publiceringsdato 08.09.2010