Er der nogen, der hører efter, når alle taler om klima? Og kan man bare droppe klimakommunikationen i dette COP15 år? Nej, klimaudfordringen og dermed behovet for kommunikation er kommet for at blive.
Gå ikke glip af…
Der går næppe en dag på kontoret, hvor jeg ikke modtager en opringning fra dette og hint medie eller firma, der ønsker at sælge noget, der er helt uundværligt for AgroTech i forbindelse med klimatopmødet. Sælgerne får det til at lyde, som om det gælder liv eller død. Som en ivrig engelsk sælger afsluttede sin alenlange salgstale: ”Don’t miss the boat”.
Tiderne skifter
For bare ét år siden var klimakommunikationen i sin vorden. Men pludselig tog udviklingen fart, og der dukkede flere og flere eksempler op på virksomheder, der markedsførte sig som klimavenlige. Så opstod fænomenet greenwashing. Det dækker over virksomheder, der i virkeligheden ikke er helt grønne, men forsøger at kommunikere sig til et grønt image – se i øvrigt definitioner nederst.
Det skabte dengang og nu en del røre blandt oplyste forbrugere, der med tiden er blevet reklamelitterære og sagtens kan gennemskue, når budskaberne ikke holder. Så opstod en form for modtræk, nemlig den tyste tilgang greenhushing. Nu blev virksomhederne mere påpasselige med, hvad de kommunikerede, for de ville jo nødigt have skudt i skoene, at de forsøgte at gøre sig bedre, end de reelt var, bare fordi de nu fortalte, at de gjorde noget godt for klimaet.
Klimafeber
I øjeblikket er landet så ramt af en massiv klimafeber, den såkaldte greenrushing, der kan sidestilles med guldfeberen. Alle graver efter den rigtig gode klimaguldklump. For man kan jo ikke bare undlade at arbejde med klimaforbedrende tiltag og kommunikere om det, hvis alle de andre gør det eller hvad? Svaret ligger snublende nær! Ved man blot en lille smule om kommunikation, så ved man at en del af Grundloven For God Kommunikation handler om, at ens budskab skal være troværdigt og differentieret. Følgelig må man som virksomhed holde sig til at kommunikere budskaber, man reelt kan stå inde for. Budskaber om tiltag, der holder hele vejen.
Derfor hvis du gør noget reelt godt for klimaet, så fortæl det. Og fortæl det på en interessant måde med fokus på det unikke i lige præcis din virksomheds tiltag.
Klimakvalme
Selvom man følger de mere eller mindre uskrevne regler for god kommunikation, kan man ikke gardere sig mod det faktum, at modtageren af budskabet kan være ramt af en så kraftig klimakvalme, at hun bare ikke orker at høre mere om klima. Det betyder imidlertid ikke, at man som virksomhed skal holde inde med sine klimatiltag, for selv om forbrugeren er træt af at høre om klima, så forventer hun alligevel, at du som virksomhed gør en indsats for klimaet. Forbrugerne kræver varer og ydelser, der er produceret under bæredygtige forhold. Og det krav forsvinder ikke, klimakvalme eller ej!
Se i øvrigt nederst fakta om nyt fra Forbrugerombudsmanden ”vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen”.
Perspektivet
Kampen om verdens ressourcer vil fortsætte, så længe befolkningen vokser og skal brødfødes. Derfor handler det for den enkelte virksomhed om at bruge sine egne ressourcer på at finde nye metoder til at producere ansvarligt. Det kan tilmed vise sig at være en god forretning, hvis man fx kaster sig over energireducerende tiltag.
Fakta
Forbrugerombudsmanden anbefaler virksomheder ikke at anvende ordet ”bæredygtig” eller ”bæredygtighed” i deres markedsføring, da der ikke er fastlagt metoder til måling af begrebet. Han har sendt et udkast til en vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen i høring. Han skriver: - Såfremt generelle miljømæssige og etiske påstande, som eksempelvis ”miljøvenlig”, ”grøn” og ”retfærdig” benyttes fritstående uden en nærmere forklaring i markedsføringen af et produkt, må den erhvervsdrivende kunne dokumentere, at alle sider ved produktet under hele sin livscyklus er væsentligt bedre end tilsvarende produkter.
Definitioner
- Greenwashing – er afledt af whitewashing, der handler om at vaske sorte penge hvide. Greenwashing handler om at vaske sorte virksomheder grønne. Ordet blev ifølge Kforum, første gang nævnt i undergrundstidsskriftet Mother Jones i marts 1991.
- Greenhushing – når virksomheder gennemfører klimavenlige tiltag i det skjulte for at undgå ballade. Den tyste strategi eller tilgang, er således drevet af frygten for at blive beskyldt for greenwashing. Begrebet er opfundet af den amerikanske konsulentvirksomhed Treehugger.
- Greenrushing – er nutidens svar på det vilde vestens goldrush. Vi mødte begrebet i en artikel på Kforum skrevet af journalist Ulrik Kristiansen. Se artiklen.
