Så til hest!

Nyhed

AgroTech har udvidet staben af eksperter med viden om husdyr. Vi har ansat Eva Søndergaard, der er ekspert på heste. Vores ambition er, at løfte innovationshøjden på løsninger til blandt andet overvågning, arbejdsbesparelser og dokumentation.

Hidtil har det været småt med intelligente, højteknologiske løsninger til overvågning, arbejdsbesparelser, dokumentation, sikkerhed og aktivering. Og det er det stadig. Til gengæld er markedet der og det er stort. Hesteejere er villige til at betale for de bedste løsninger til hestene. Heste er værdifulde dyr, der kræver pasning og pleje på et højt niveau, ikke mindst når vi taler avls- og konkurrenceheste.

Dream team

Eva er en af landets førende eksperter på alle væsentlige områder af hestehold. Sammen med vores eksperter på IT, sensorer, produktudvikling, innovation og husdyr har vi et stærkt hold af eksperter, der kan rådgive dig, når du skal udvikle din forretning. De arbejder lige nu med forskellige tilbud, som er klar i forbindelse med messen ”Hest & Rytter” til marts 2010.

Brug for rådgivning allerede nu?

Udover de forskellige tilbud, som vi har klar på den korte bane, vil vi tage initiativ til en række projekter på området. Disse vil have en mere langsigtet karakter, og vil adressere områder, hvor en mere omfattende udvikling er nødvendig. Det vil typisk være projekter, hvor virksomhedsdeltagelse er nødvendig.

Sidder du derfor med et aktuelt problem, eller har du en produktudviklingsopgave, så kontakt os og få en uforpligtende aftale med vores eksperter. Vi ser frem til en dialog.

Agrotech på LinkedIn
Publiceringsdato 13.11.2009