VE-loven og dyrkning af energiafgrøder

Den nye lov om vedvarende energi (VE-loven) blev vedtaget af Folketinget 18. december 2008. Hensigten med loven er at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler, sikre forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Loven indebærer blandt andet bedre afregningspriser på strøm fra landvindmøller, biogas og biomasse. Men hvad vil loven betyde for efterspørgslen og produktionen af energiafgrøder?

Energiafgrøder til biogas

VE-loven indebærer blandt andet, at der sikres en pris på 74,5 øre pr. kWh el produceret i biogasanlæg, dvs. en prisstigning på ca. 20 %. I biogasproduktionen kan energiafgrøder som majs eller græs anvendes som tørstofsupplement til gyllen for at øge gasproduktionen, men energiafgrøder anvendes kun i meget begrænset omfang i biogasanlæg i dag. En forbedret afregning for el fra biogasanlæg vil selvfølgelig øge interessen for biomasse til gasproduktion og dermed også energiafgrøder. Det er dog tvivlsomt, om den forbedrede elpris i sig selv vil medføre væsentligt større brug af energiafgrøder i konventionel biogasproduktion. Ved elproduktion baseret på biogas omsættes kun 35-40 % af energien i biogassen til el, mens 55-60 % omsættes til varme. Rentabiliteten ved at bruge energiafgrøder vil derfor i højere grad afhænge af, hvor stor en del af varmeproduktionen, der kan afsættes til fx fjernvarme, og til hvilken afregningspris varmen kan afsættes. Anvendelsen af fx græs i biogasproduktionen kan dog også fremmes af synergieffekter med dét, at naturen plejes, og at der fjernes næringsstoffer fra ellers ubenyttede engarealer. For økologisk biogasproduktion kan energiafgrøder vise sig at være af stor interesse. Brugen af fx økologisk kløvergræs i biogasanlæg kan – ud over produktionen af el og varme – medføre en indtægt via produktion af økologisk gødning, der er en mangelvare. Økologisk producerede energiafgrøder til biogasproduktion kan derfor få større betydning i fremtiden – om end kun delvis drevet af VE-loven.

Energiafgrøder til fast brændsel

Et andet aspekt af VE-loven er, at loven øger pristillægget for el produceret ved afbrænding af biomasse fra 10 til 15 øre pr. kWh. Tilskuddet gælder brugen af fx halm eller flis fra energipil, elefantgræs eller andre energiafgrøder. Pristillægget tilfalder elproducenten, men det forventes, at en del vil videreføres til leverandøren af biomasse via højere biomassepriser.
En pilemark med en produktion på 10 tons tørstof pr. ha pr. år vil teoretisk set producere 160 GJ eller 44.600 kWh pr. ha. Med en eludnyttelsesgrad på 40 % vil de 15 øre pr. kWh el kunne udløse et tilskud til elproducenten svarende til 2.676 kr. pr. ha. Hvis en del af dette tilskud tilflyder pileproducenten, vil det kunne forbedre driftsøkonomien noget og dermed gøre piledyrkning mere interessant for landmanden. Der kan dog være andre drivkræfter, som i større grad vil påvirke, hvor vidt landmænd vil omlægge driften fra konventionel landbrugsdrift til piledyrkning. Udsigten til et evt. højere dækningsbidrag ved piledyrkning end ved fx korndyrkning vil være en vigtig faktor, som delvis kan kompensere for den mindre fleksibilitet i arealanvendelsen ved piledyrkning, hvor omdriftstiden typisk er 15-25 år. Et andet væsentligt incitament for piledyrkning kan være pilens miljømæssige egenskaber med lille udvaskning af næringsstoffer. Pil vil evt. kunne dyrkes på områder, hvor der fremover forventes restriktioner i arealanvendelsen som følge af Vandrammedirektivet. Piledyrkningen vil i så fald kunne bidrage både til energiproduktion og miljøbeskyttelse.

Et skridt i den rigtige retning

Alt i alt er VE-loven et skridt i den rigtige retning og må forventes at øge optimismen inden for vedvarende energi og at bidrage til at nå målsætningerne for øget produktion af vedvarende energi. Udbredelsen af energiafgrøder vil dog også afhænge af mange andre forhold, og det er derfor ikke givet, at VE-loven alene vil medføre et ’boom’ inden for produktionen af energiafgrøder.