Statistisk analyse og databehandling


Ydelse

Vil du lede dine projekter professionelt, skal du have styr på data. Du skal sikre, at du har de rigtige data, at de opsamles optimalt, behandles statistisk korrekt og præsenteres forståeligt.

Erfarne statistikere

AgroTech har et team af erfarne statistikere, der er vant til at behandle store mængder komplekse data fra både biologiske og tekniske systemer. Vi kan indgå i hele projektforløbet, lige fra design, over datahåndtering og statistisk analyse, til forståelig præsentation af resultaterne.

AnalysePlatformen

Vi har desuden udviklet vores egen software-platform, AnalysePlatformen, der er modulopbygget af velafprøvede komponenter, så de kan spille sammen.

AnalysePlatformen kan bruges til en række forskellige opgaver, hvor store mængder data af varierende karakter, skal spille sammen, analyseres, og gøres tilgængelige på en enkel måde.

Fordelen er, at systemet kan rumme uendeligt mange forskelligartede data og, at det kan udbygges i takt med, at projektet udvikler sig.

Dit udbytte

  • Valide resultater og konklusioner, der er til at regne med, og præsenteres på en overskuelig og forståelig måde.
  • Nedsat udviklingstid for projekter, fordi den statistiske analyse og databehandlingen håndteres af personer, der er højt specialiserede, og anvender velafprøvede og pålidelige systemer.
  • Effektiv, fleksibel udvikling af prototyper. Ved at bruge AnalysePlatformen får du adgang til en lang række færdige moduler, du undgår besværet med at få servere, databaser, brugerkontrol, backup etc. op at køre, da det hele oprettes automatisk.

Kontakt R&D specialist Bo Eskerod Madsen og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

Publiceringsdato 22.06.2011